“Et øjebliks forsoning er mere værd end et helt livs venskab”

Sådan siger den spanske forfatter Gabriel Garcia Márquez, hvis bog “Kærlighed i koleraens tid” har inspireret mig til titlen på disse refleksioner. Har han ret? I hvert fald sker der noget fantastisk i det øjeblik et menneske vælger at lade kærligheden vinde over hadet i sit liv, og lader sig forsone – med sine medmennesker, og med Gud!

Det er temaet for denne fjerde refleksion i coronaens tid. Vi bliver i Bjergprædiken, og skal denne gang høre Jesus tale om forsoning og om det at leve religiøst. For hvad er egentlig vigtigst: De gode kristne vaner eller kærligheden til vores næste? Og kan de to ting overhovedet skilles ad?

Tanken med disse refleksioner er, at du, enten selv eller sammen med familie, venner, cellegruppe mm. sætter 10-20 min. af til lidt bibellæsning, refleksion, bøn og samtale. Gør det om morgenen, efter middagsmad, sidst på aftenen – eller hvornår det passer dig.

Progressionen i oplægget er som følger:
-Start med at se videoen. Her vil jeg læse teksten sammen med jer, åbne den lidt op og så spille bolden videre til jer med et par spørgsmål til inspiration. Lad bare dine tanker, eller jeres snak, glide væk fra spørgsmålene, hvis det falder naturligt.
-Slut gerne af med at læse bibelteksten i bunden af denne blog og be sammen. Slut evt. af med den bøn jeg har vedlagt.

God fornøjelse!
-Michael

Matt 5,23-26: “Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.”

Spørgsmål

Er der nogen i dit liv, som du har brug for at blive forsonet med? Har du mod på at tage det første skridt i den retning?

Det klassiske problem: At læse i Bibelen, be, gå i kirke osv., bare for at få “point hos Gud” er uhensigtsmæssigt, men helt at lade være med disse ting er heller ikke en god idé… Hvad skal man så gøre? Hvordan finder jeg ind i et sundt og godt liv med Gud, som vender mig ud med ham og min omverden i kærlighed?

Er der en sammenhæng mellem at blive forsonet med Gud, og blive forsonet med sin næste?

Afsluttende ord og bøn

2 Kor 5,17-21  “Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!  Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.  Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.“

Bøn: Gud du er lys, og der er intet mørke i dig. Vi kan ikke sige, at vi har fællesskab med dig, hvis vi vandrer i mørket. Led os ind i lyset, ligesom du er i lyset, så vi har fællesskab med hinanden, og lad Jesu blod rense os fra al synd. Ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen