Bed med Rosenkransen

Senmiddelalderen, tiden inden reformationen, var på mange måder præget af åndelig vækkelse. Bibler blev oversat til folkelige sprog. Der blev skrevet en del opbyggelig litteratur. Der opstod selskaber, hvor man mødtes for at bede og dele åndelige oplevelser. Der skete også mere usunde ting: en stigende Maria-dyrkelse, afladshandel, dødsmessehandel osv. Man ved ikke med sikkerhed om rosenkransen fik den form, vi kender den under i dag, i senmiddelalderen eller tidligere. Men ved denne tid blev den i hvert fald vidt udbredt og populær. Den var en måde at organisere den personlige bøn og andagt. I sin romerske form har den ret meget fokus på Maria. Det er i sig selv ikke noget problem. Problemet ligger i, at hun nærmest indtager en plads på niveau med treenigheden. Derfor er nedenstående model tilrettet sådan, at den passer lidt bedre til en evangelisk bedepraksis.

1. Tegn korsets tegn med korset, mens du siger: "I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!"

2. Hold om korset, mens du siger trosbekendelsen

3. Hold om den første perle og bed Fadervor

4. På hver af de næste tre perler, bed Jesus-bønnen: "Herre Jesus Kristus Guds Søn, forbarm dig over mig synder."

5. På næste perle, bed lovprisningen: "Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen."

6. På kædesamlingen, bed Fadervor

7. På hver af de næste ti perler, bed Jesus-bønnen (tre perler mangler på billedet nedenunder)

8. Hold på den enlige perle og bed lovprisningen

9. Gentag disse trin, indtil du har været igennem alle perlerne

10. Hold ved kædesamlingen (muligvis har din rosenkrans en medalje dér), bed Marias lovsang*

11. Tegn korsets tegn med krucifikset, mens du siger: "I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!"

* Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.