En slags lutheraner

Der er også dem, der siger, at det handler at være meget liturgisk bevidst – uden dog at være katolik. Endelig er der dem, der siger, at for at være lutheraner – ægte lutheraner, skal man bøje sig for alt det, der står i konkordiebogen.

Hvor luthersk er jeg lige?

Først og fremmest har jeg det ret træls ved at kalde mig lutheraner. Jeg foretrækker egentlig bare at kalde mig kristen, eller eventuelt evangelisk kristen. For jeg er ikke en efterfølger af Luther, men af Jesus. Dog, så regner jeg den klassiske lutherske lære som ufattelig vigtig. Ja, umiddelbart synes jeg, at den lutherske lære er det, som jeg synes kommer tættest på den bibelske lære. Det, jeg mener med den klassiske lutherske lære, er nogle kernepunkter i den lutherske troslære. Der er givetvis også områder inden fro den lutherske lære, som jeg er mindre fortrolig med.

Lutherske kernepunkter, som jeg elsker:

1. Bibelsynet. Nu ved jeg godt, at lutheranere har meget forskelligt bibelsyn. Men der er et bibelsyn, som dominerer den klassiske lutherdom. Det er det syn man kalder det ortodokse bibelsyn. Det er et syn på Bibelen som betyder, at alt i Bibelen er indblæst af Guds Ånd, og derfor 100% sandt.
2. Menneskesynet. Mennesket er Guds mest værdifulde skabning. Han elsker os, og vil gøre alt for at være sammen med os. Når det er sagt, er mennesket også en synder. Hvilket betyder, at vi er fuldstændig faldet ud af Guds nåde – og vi har ingen chance for at vende om til ham igen. Hvorfor i al verden elsker jeg så den her lære? Det gør jeg, fordi HAN griber ind. Jeg skal ikke gøre noget som helst for at han tager imod mig – ALT er i hans hånd.
3. Frelsessynet. Ovenstående leder videre til dette: HAN griber ind. HAN sender sin søn ind i verden, født under loven – for at overholede loven til punkt og prikke. Dernæst ofrer han sin søn i vores sted. Og sådan besejrer han synden, døden og Djævelen. Jeg gør ingenting – han gør alt!!!
4. Nådemidlerne. Kristus har givet os nogle særlige redskaber, til at gribe fat om hans nåde. Eller rettere, han vælger at række sin nåde nogle bestemte steder. Egentlig gør han det kun gennem ét middel, nemlig Ordet – men Ordet gi’r han os på forskellige måder: i Dåben, i Nadveren, i skriftemålet og i formidlingen af evangeliet.
5. Trosretfærdigheden. For at blive frelst skal jeg intet gøre – jeg skal bare tage imod. For alt er gjort for mig.
6. Lov og evangelium. Loven er alt det, som Gud kræver af mig. Evangeliet, er alt det, han skænker mig. Loven fortæller mig hvordan jeg skal opføre mig og leve i hverdagen. Derfor afslører loven mig som synder – for jeg kan ikke leve op til Guds vilje. Men evangeliet fortæller mig, at Jesus har levet syndfrit i stedet for mig – og den retfærdighed, som han vandt ved sit liv og sin død – den er min, hvis jeg vil tage imod den. Når jeg tror på det, sker noget nyt inden i mig: en lyst vækkes. En lyst til at gøre Guds vilje.
7. Sakramenterne. Dåben er genfødende. Ikke bare på grund af vandet, men på grund af Ordet, som lyder sammen med vandet. Nadveren er fællesskab med den korsfæstede og opstandne. For det er virkelig hans ofrede legeme og blod, jeg indtager ved nadveren.