Anmeldelse af valgkampen
Det er begrænset hvor meget jeg har fulgt med i valgkampen i år. Med det, jeg har set af duellen mellem Venstre og Socialdemokratiet i kampen om statsministeriet, har virkelig efterladt mig med dårlig smag i munden. Hold da op hvor har det været svinsk og personligt 🙁 Børn i børnehaven ved, at sådan taler man ikke til hinanden. Foleskoleelever, der taler sådan om og til hinanden, får en seddel med hjem til forældrene, hvor de bliver indkaldt til en alvorlig samtale. Dét ku’ I altså have gjort så meget bedre, Venstre og Socialdemokratiet!
Konservative, Radikale Venstre, Alternativet og SF har jeg ikke set så meget til. Jeg har set en smule af Enhedslistens, Kristendemokraternes, Liberal Alliances og Dansk Folkepartis kampagne. Det har været en helt anden oplevelse. Langt mere sobert, respektfuldt og sagligt. Man har fokuseret på politikken og ikke på manden.
Dette er en anmeldelse baseret på min sparsomme oplevelse af valgkampen.