I dag gik lovforslaget igennem

I dag gik lovforslaget igennem. Et stort flertal i folketinget stemte for, at ægteskab ikke lænegre kun er noget mellem en mand og en kvinde – men også kan være mellem to af samme køn.

"85 stemte for lovforslaget om ægteskab for homoseksuelle, mens 24 stemte imod." Sådan slutter reportagen på http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/465296:Kirke—tro–DIREKTE–Foelg-de-afsluttende-forhandlinger-om-homoseksuelle-vielser

Jeg forstår udmærket godt, at folketinget stemte, som de gjorde. Og jeg forstår glimrende folkestemningen imod, at man ikke går ind for, at homoseksuelle kan bli’ viet på lige fod med heteroseksuelle. Men jeg er dybt uenig. Naturligvis ikke fordi, jeg ikke anser mine homoseksuelle medborgere som lige værdifulde, som alle andre menensker i dette samfund – men fordi, at jeg tror, at der er noget, som er forkert, og andet, der er rigtigt.

I Skriften står der et par steder, at det er naturstridigt, at være homoseksuel. Sådan et argument blir ofte læst som om, at bibelen taler om, at det biologisk er umuligt at være homoseksuel. Men jeg tror ikke det er det, Bibelens forfattere ønsker at sige. Når de siger naturstridigt, så mener de: "Det strider imod skabelsesordningen!" Noget af det første vi kan læse om mennesker i skriften, handler om deres indbyrdes ægteskabsforhold:
"v18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« v19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. v20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.
v21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. v22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. v23 Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
v24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød."
Fra 1 Mosebog kap. 2.

De danske politikere har bestemt, at ægteskabet ikke kun er mellem en mand og en kvinde – det kan også sagtens dreje sig om et forhold mellem en mand og en mand, eller en kvinde og en kvinde. Sådan er det besluttet, at man ser på ægteskabet i det danske samfund. Og Skriften er også meget klar omkring, at vi kristne må bøje os for landets myndigheder, og underordne os dens love… Men KUN, hvis de ikke strider imod Guds ord – og det gør dette!!!

Det er ikke muligt for to af samme køn at blive viet, eller for den sags skyld få deres registrerede partnerskab velsignet i Søhøjlandets Valgmenighed. Denne mulighed foreligger ikke, da det ville stride imod Guds ord og Guds skaberordning. Da jeg blev indviet til præstetjenesten, skulle jeg aflægge følgende løfte:

"Jeg Jón Poulsen, som er lovligt kaldet til præst i Søhøjlandets Valgmenighed og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give."

Det samme løfte har alle andre præster i den danske folkekirke aflagt. Hvis nogen af disse præster i fremtiden ønsker at gøre bruge af det kommende Bibel- og bekendelsesstridige vielsesritual, så har de dermed, så vidt jeg kan se, gjort sig skyldige i brud på præsteløftet.

Vi ønsker at byde alle mennesker velkomne i vores menighed – og det gælder også homoseksuelle mennesker. Men det betyder ikke, at vi vil opfordre dem til at leve i homoseksuelle parforhold – og naturligvis vil vi ikke velsigne deres forhold. På samme måde ønsker vi at byde alle mennesker, som kæmper med synd i deres liv, ind i vores fællesskab. Ikke for at tillade synden, men for at tilgive og gøre op med synden.