Et babylonisk fangenskab
Luther forfattede ret hurtigt efter sin evangeliske opdagelse et skrift, som på dansk hedder: "Kirkens babyloniske fangenskab". Her gør han rede for de misbrug, som har sneget sig ind i læren om sakramenter og tro. Målet med bogen er, at tilbagevise den falske lære, som Romerkirken forkyndte. Kirken hindrede folk med deres falske lære om messeoffer, aflad, angerstørrelse etc, i at se og kunne gribe om nåden,
Der sker lignende fangenskab i dagens folkekirke. Det har det gjort i mange år efterhånden, særligt fra kirkens prædikenstole, hvor præster i direkte strid mod bibelen har forkyndt, at alle mennesker blir frelste, ligegyldigt tro og omvendelse. Ligeledes har man også i en del år, kunne velsigne parforhold, som Bibelen klart talte imod (her tænker jeg først og fremmest på homoseksuelle parforhold). Men nu ‘nøjes’ man ikke med at servere denne vranglærdom fra de individuelle prædikenstole – nej, nu skal lærdommen nedfældes i kirkens praktiske grundbog – således, at det blir tydeligt for alle og enhver, at folkekirken gerne rummer lærdom, som direkte strider mod Guds ord.
Mit indlæg her er på ingen måde tænkt som et angreb på homoseksuelle. Jeg har intet imod homoseksuelle mennesker. Jeg mener, at de er mindst lige så værdigfulde som alle vi andre – og jeg mener helt klart også, at de skal omfattes af samme menneskerettigheder som alle andre. Men det betyder ikke, at jeg i strid mod Skriften kan velsigne et homoseksuelt parforhold. Det kan jeg ikke, for det har Guds ord imod sig. Hvordan skal jeg kunne bringe Guds velsignelse over noget, som Gud klart gir til udtryk for, at han ikke vil velsigne? Nej, mit angreb er imod den falske forkyndelse, som kirkens ledere bringer for dagen. Et stort antal præster bakker op om den nye lov og det nye ritual. 8 ud af 10 biskopper har været med til at forfatte det nye bibelstridige ritual.
Hvorfor er dette så stort et problem? Er det ikke bare godt, at kirken er så rummelig? Nej, for her er det ikke rummeligheden, der er på spil. De otte biskopper har med ritualet, tvunget kirken ud i et babylonisk fangenskab. Med deres handlinger siger de, at homoseksuel praksis ikke er synd! Nej, slet ikke – det er endda noget, som Gud velsigner. Kirken velsigner noget, som Gud er imod! Hvad er dette andet, end at føre folk bag lyset? Men ikke nok med, at dette betyder, at folk bliver løjet for – de blir også ført på afveje! Og det er her, at det store problem ligger. Krikens evangelium er ikke længere det samme som Guds evangelium for dem, der bakker op om det nye tiltag. Guds evangelium handler om syndernes forladelse! Evangeliet for disse er til gengæld: Syndernes tilladelse! Dét findes der intet belæg for i Skriften.