Præsteuniform – del 1

Ret tidligt i kirkehistorien begyndte præster at gå i uniform. En del af præsteklæderne har mest rituel og liturgisk betydning (fx alba, stolaer og messehageler) – men noget af det er også en egentlig uniform. Eller sådan var det i hvert fald tidligere. Den sorte præstekjole, som folkekirkens præster bruger (og en del frimenighedspræster har hængende i skabet) er en egentlig arbejdsuniform. I gamle dage var det tøj man gik i som præst, ikke kun ved gudstjenelige handlinger, men også gerne på gaden. I dag er det mest ved kirkelige handlinger, at den bruges. Der findes andre kirkelige traditioner end den lutherske, hvor præster stadigvæk ofte går med uniform i hverdagen, fx den romerske, den øst-katolske, nogle anglikanere osv. Enkelte lutherske præster har også en dagligdagsuniform – da er det ofte en præsteskjorte. Dvs. en sort eller grå skorte med en tydelig hvid præsteflip.

Da jeg lige var begyndt som præst, havde jeg ofte min præsteskjorte på, når jeg var til samtaler, ude at prædike osv. Baggrunden var, at jeg var meget ydmyg over for den nye tjeneste, jeg stod i, og havde det lidt lettere med opgaven, hvis jeg ikke tænkte, at det handlede om mig – men om "præsten". Det var "præsten", der kom på besøg – ikke Jón. Det var "præsten", der prædikede, sygesalvede, var skriftefader osv. Jeg brugte uniformen som et værn for menigheden og for at beskytte mig selv. Det gør jeg ikke længere. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske er "præsten" og Jón efterhånden så sammenvævede, at de ikke længere kan adskilles alligevel? 🙂 Måske er jeg bare mere tryg i opgaven? I hvert fald tror jeg selv i dag, at uniformen ofte var med til at lægge større afstand til folk, end den var en forbedring af situationen. Men jeg ved det faktisk ikke helt…

Hvad tænker I? Bør præster gå mere i uniform? Eller er det fuldstændig åndsvagt og meningsløst? Gavner det med uniform? Eller det lettere at tale med en uniformeret præst end en præst i alm. hverdagstøj?