Påskens traditioner

Gamle højtider er ofte fuld af alle mulige traditioner. Her kan du læse om de mest almindelige traditioner i forbindelse med påsken.

Den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn er der påske. Og med påske mener jeg påskedag. Påsken falder ikke på en bestemt dato (fx hvert år 13/4), men der er logik bag, hvorfor den falder, som den gør

 

Fasten

Op til jul er der advent. Det er forberedelsestiden til julen. Tiden, hvor man forbereder sig til påske hedder fasten.

Fasten indledes askeonsdag, som er onsdagen efter fastelavnssøndag. Så fortsætter den 40 dage frem. Dvs. 40 dage minus søndagene. Årsagen til, at den er på fyrre dage skyldes, at Jesus fastede i 40 dage i ørkenen. Ligeledes vandrede Israels folk, jøderne, i 40 år i Sinaj ørken, inden de kom til deres lovede land. 40 er et symbolsk vigtigt tal i kristendommen. Det betyder forberedelse.

Det er lidt forskelligt hvordan man faster. I vores kirke er det ikke et krav, at man faster. Fasten beviser ikke, at man er mere from eller hellig. Fasten er blot en måde, at sætte ekstra tid af til at fokusere på bøn og påskeforberedelse. Nogle faster fra at spise kød; eller spise mad, som kræver særlig forberedelse. Andre faster fra alkohol eller slik. Enkelte ægtepar vælger at faste fra sex. Mange i dag vælger at faste fra udvalgte medier, fx tv, de sociale medier el. lign. Målet for fasten er, at afstå fra noget, som fylder meget i dagligdagen, for at bruge tiden på koncentreret samvær med Gud.

 

Helligdage og liturgiske farver

Hvis du kommer til kirke i fasten, vil du nogle steder opleve, at farven lilla fylder noget. Lille er nemlig farvernes svar på 40. Lille er forberedelsens farve.

Palmesøndag

En uge inden påskedag er det palmesøndag. Her er farven stadig lilla. Palmesøndag handler om, hvordan Jesus kommer ridende ind i Jerusalem på et æsel, som Profeten Zakarias havde profeteret om mange år forinden. Folk er glade, og råber Hosianna – sådan et slags hurraråb for jøder på Jesu tid.

Skærtorsdag

Den næste helligdag, vi rammer ind i, er skærtorsdag. Farven er stadig fastens lilla. Ordet ‘skær’ i torsdag betyder ‘ren’ – altså, som i "ren og skær". Årsagen til navnet skyldes, at Jesus på denne dag gjorde noget, som disciplene aldrig glemte igen. De havde lagt sig til bord. Og mens de ligger der, rejser Jesus, mesteren, sig. Og finder et fad med vand frem, og begynder at vaske disciplenes fødder. Normalt var dette en opgave for slaverne, eller i det mindste den mindst værdifulde i selskabet. Men med denne handling viste Jesus disciplene, at i hans rige handler det ikke om at stræbe efter de højeste stillinger. Nej, her handler det om at tjene og elske hinanden.

Skærtorsdag er også dagen, hvor nadveren bliver indstiftet. Jesus og disciplene sidder og spiser det traditionelle påskemåltid, da Jesus pludselig giver det en helt ny mening. Han tager sederbrødet, det usyrede brød, bryder det og siger: "Tag dette og spis det, det er mit legeme!" og senere ved måltidet, da de skal drikke af vinen, siger han om den: "Dette er mit blod." Og siden den dag har kristne fejret nadver, hvor vi spiser Jesu legeme og drikker hans blod i skikkelse af brød og vin.

Endelig var det også skærtorsdag, at Jesus var i Gethsemane have, og bad sin himmelske far om at blive fri for det, der lå forude – nemlig, hans dom. Men han bad også om, at Guds vilje måtte ske. Senere kommer tempelvagterne, ledt an af Judas. De fanger Jesus, og tager ham hen til ypperstepræsten.

Langfredag

Langfredag har sin helt egen liturgiske farve. Det er den eneste helligdag, hvor farven er sort. Sort er ofte forbundet med sorg. Nogle vælger fx at klæde sig i sort til begravelser. Men det sorte på langfredag har mere at betyde end blot sorg. Naturligvis kan man godt argumentere for, at sorg er et element ved langfredag, fordi vi huske Jesu lidelse, og vi husker disciplenes sorg. Men først og fremmest er den sorte farve en prædiken for os. Nemlig en prædiken om det, Jesus gik igennem. Han gik nemlig ind i det allerdybeste mørke: fortabelsen. I tre timer, fra middag til omkring kl. 15 var det fuldstændig mørkt i Jerusalem. Baggrunden var, at Jesus var gået fortabt. Jesus ikke bare led og døde på korset. Han gik fortabt. Han tog så at sige hele den fremtidige dommedags straffe på sig. Derfor råbte han også inden han udåndede: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Fordi Gud straffede sin søn. Jesus blev det stedfortrædende offer, som gik fortabt, for at vi aldrig skal gå fortabt.

Årsagen til, at dagen nævnes langfredag, er pga. at det var en lang og drøj dag for Jesus.

Påskedag

Påskedag er 8. dagen. Fra den første til den sjette dag skabte Gud alt. På den syvende dag hvilede han. Så faldt mennesket i synd – og døden og lidelsen kom ind i verden. Verden holdt op med at være, som Gud havde skabt den. Der var stadig gode ting, Guds kærligheds aftryk ku stadig ses i skaberværket; men aftrykket var fordrejet. Mennesket blev smidt ud af Paradis, og måtte vandre om på jorden, hvor Satan har stor indflydelse.

Gud var absolut ikke tilfreds med situationen. Han havde skabt mennesket til den fuldkomne verden. Og derfor havde han også skabt dem med fri vilje. Fri vilje til at adlyde og elske ham, eller at lade være. De valgte det sidste. Og dét fik fatale konsekvenser. Men Gud opgave ikke menneskerne. Helt fra syndefaldets første dag afslørede han sin plan. Han ville sende en redningsmand. Og den redningsmand var Jesus, der tog straffen i menneskets sted. Det var det, der skete langfredag. To dage senere, søndag morgen, stod Jesus op igen fra de døde. Han havde sejret. Og nu begyndte en helt ny æra. Derfor er påskedag 8. dagen, altså den nye 1. dag i Guds genoprettelse og genskabelse.

 

Påskeliljen

Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

Påskeblomst! men er det sandt: 
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår? 
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

Påskeliljen er den her skønne forårsbebuder, som ofte springer ud og blomstrer tæt på påske. Det har Grundtvig skrevet sit fantastiske digt "Påskeblomst" om. Se vers 1,3 og 4 her ovenfor. Digtet handler om, hvordan liljen forkynder Kristi opstandelse.

 

Påskeæg

Traditionen med påskeæg er meget gammel. En del mener, at ægget også blev brugt til de hedenske forårsfester, som var der før kristendommens indtog. Da symboliserede ægget frugtbarhed og fertilitet.

Ved den jødiske påske spiser man også æg. Dette æg skal være godt gennemstegt. I jødedommen tolker man ægget på to måder, enten som et frugtbarhedstegn, eller (og dette er den mest alm. tolkning) Red Paschal Egg with Crosssom et sørgemåltid over de to mistede templer. Først det tempel, der blev ødelagt af Babylonerne i 586 f.kr., og dernæst templet, som blev ødelagt af romerne i år 70 efter Kristus.

Den kristne tolkning kan sagtens favne både forårssymbolikken og den jødiske tempelsorg. Men den vigtigste betydning er dog, at ægget minder os om Jesu opstandelse. Æggeskallen bliver knækket ligesom graven ikke kunne holde Jesus inde.

Det røde æg, som du ser her i siden, er et rødtfarvet påskeæg fra østkirken. Man farver det rødt, for at mindes Jesu blod – og derpå tegner man det gyldne, tomme kors, som vidner om hans sejr over døden.

Der er mange forskellige slags traditioner forbundet med påskeæg. Mange vælger at lave et hul i toppen og i bunden af ægget, og så puste indholdet ud. Dernæst farver man og pynter ægget, og hænger det op som påskepynt. Nogle steder laver man også forskellige lege med at rulle kogte, evt. farvelagte æg. Når skallen er knækket, spiser man indmaden.

Endelig er der også en masse slikudgaver af påskeægget: cremefyldte æg, marcipan æg, store chokoladeæg med overraskende indhold osv.

 

Påskeharen

Traditionen med påskeharen kommer sandsynligvis fra Tyskland fra 1600 tallet. Harer og kaniner var allerede i forvejen kendte frugtbarhedssymboler, der særlig blev markerede om foråret. Tyske immigranter tog traditionen med til USA, hvorfra trenden har spredt sig til resten af verden. Omkring år 1900 kom traditionen til Danmark fra Tyskland af.

Der er ikke rigtig nogen religiøs symbolik knyttet til påskeharen. En artikel på Wikipedia foreslår, at påskeharen muligvis er en protestantisk opfindelse, der er opstået som en modtradition til katolikkernes æg. Katolikkerne måtte jo ikke spise æg i fasten, og derfor var ægget særlig velsmagende og festligt påskedag. Protestanterne måtte til gengæld gerne spise æg, derfor opfandt de myten med påskeharen, som bringer æggene. Jeg ved ikke, om der er noget reelt bag den historie, men lidt sjov er den da 🙂

 

Gækkebreve

Gækkebreve er også en af de traditioner, som ikke har nogen religiøs betydning. Før gækkebreve havde man bindebreve, som minder om gækkebreve. Disse blev afleverede på folks navnedage (alle navne havde en særlig dag på året tilknyttet) eller på en af de 4 tamperdage, hvoraf den ene lå tæt på påske. Måske var det derfor gækkebreve blev en påsketradition?

Da man begyndte at sende gækkebreve, var der altid en vintergæk, som lå sammen med brevet. Deraf navnet. Og vintergækken er jo også en forårsbebuder. Igen en forklaring på, hvorfor gækkebreve hører til påsken, forårets store højtid.

 

Påskelam

Mange danskere spiser gerne lammekød i påsken. Det er blevet tradition. Denne tradition er meget gammel. Den stammer helt fra tiden af, da jøderne flygtede fra Egypten, ud i Sinaj Ørken.

Gud sagde til Farao, at han skulle befri de jødiske slaver. Det nægtede Farao gang på gang – derfor sendte Gud ti plager over Egypten. Den sidste af disse plager var døden af den førstefødte i hver husstand. Israelitterne ku gå fri af denne frygtelige plage, selv om de boede i Egypten. Men så skulle de følge de anvisninger, som Gud gav dem. De skulle slagte et lam. Det skulle gå hurtigt for sig. De skulle stege det, og så spise det. Blodet fra lammet skulle de smøre på dørstolperne på deres huse. Da døden så kom til Egypten, ville den gå forbi disse huse, for dér havde døden allerede været. Et lam var ofret i stedet for den førstefødte. Efter denne begivenhed spiste jøderne lam til hver påske for at mindes den første påske.

I det nye testemente bliver Jesus kaldt Guds lam (lat.: Agnus Dei). Guds lam, som bærer verdens synder på sine skuldre. Jesus er de kristnes påskelam. Og hans blod dækker os, ligesom påskelammets blod beskyttede de israelitter, der var i de egyptiske huse. På dommedag går vi ikke fortabt, for vores synd er allerede sonet med Jesus, vores påskelam.

 

BEMÆRK krav om gyldigt coronapas samt mundbind når stående se mere her