Odenseerklæringen – del 1

Indledningen til Odenseerklæringen lyder sådan:
"Baggrunden for dette dokument er, at vi i den nuværende kirkelige og folkelige situation oplever et stærkt påtrængende behov for at formulere og præcisere, hvad der er sand bibelsk, luthersk tro.

Grundlæggende er alt sagt i og med Bibelen, de oldkirkelige bekendelser og de lutherske bekendelsesskrifter. Men mange gange op gennem kirkens historie har der været tider, hvor der har været behov for en ny formulering eller præcisering af kirkens grundlag. En præcisering som også har omfattet en klar markering af afstand til aktuel vranglære og vildveje i det kirkelige landskab. Sådan oplever vi, at der netop nu i vores kirkelige situation i Danmark er brug for en klar og nutidig formulering af vores tro og bekendelse. Vi kan ikke tie stille, når vi oplever, at hvad vi ser som elementære og livsvigtige sandheder bliver fortiet, fordrejet eller fornægtet.

Det følgende er naturligvis ikke udtømmende for, hvad der kan siges om kirkens tro. Men det er udtryk for, hvad vi tror, der er brug for at sige nu."

Erklæringens hovedoverskrift er: "Kirkens tro er", dernæst seks underoverskrifter: "…tro på Gud", "…tro på at Gud taler til os", "…tro på Jesus Kristus", "…tro på Helligånden", "…lydighed mod Guds vilje" og "…kærlighed til Gud og næsten".

Dagens tema er: "Kirkens tro er… tro på Gud" – om det siger Odenseerklæringen:
"Gud er evig og uforanderlig. Gud er skaber, opretholder og Herre. Gud er personlig. Gud er et levende, handlende Du, som møder os i historien og i vores liv.

Det medfører, at Gud ikke bliver til som resultat af vores bevidsthed om det guddommelige. Gud er uafhængig af vores tro og eksistens. »Gud er Gud, om alle mand var døde «. Gud er således heller ikke blot et ord for noget, der er til eller sker mellem os mennesker, som for eksempel kærlighed.

Målet for kirkens forkyndelse og sjælesorg er blandt andet en enfoldig tillid til og tro på Gud som en konkret og levende virkelighed."