Bøger kan påvirke os på mange måder. Nogle, fordi de minder os om noget, vi tror på – andre, fordi de provokerer. Og andre igen, fordi de viser os helt nye veje. Her er ti bud på bøger, som har formet min tro. (Bibelen nævner jeg ikke, fordi den er helt indlysende på førstepladsen).
- "Den Store Galaterbrevskommentar", Martin Luther
Det er bestemt ikke den mest elegante bog, jeg har læst. Men hold da op den er frisættende. Jeg læste den første gang som 20 årig. Jeg var nedtryk, og kæmpede med at finde fred med Gud. Og Gud brugte bl.a. denne fantastiske kommentar til at vise mig, hvordan nådens evangelium skal forstås: ikke som noget, jeg skal leve op til, men som noget, der allerede er gjort for mig.
- "Vejledning tilfred", C.O.Rosenius
Denne fantastiske bog læste jeg også første gang som 20 årig – faktisk samtidig med, at jeg læste Luthers Store Galaterbrevskommentar. Rosenius er, ligesom Luther, meget insisterende på nådens radikalitet. Også, at jeg i mig selv er fuldstændig fortabt – men i troen på Kristus er jeg fuldstændig genoprejst.
- "Den store katekismus", Martin Luther
Helt klart et af Luthers store hovedværker. Måske det nærmeste vi kommer på en egentlig dogmatik fra Luthers hånd. En klar og tydelig udlægning af Guds vilje med os. En stærk understregning af nåden. Og også et dejligt befriende budskab om, at kraften til at leve i overensstemmelse med Guds vilje finder vi ikke i os selv, men i troen på ham og i hans værk for os.
- "The Proper Distinction Between Law and Gospel", C.F.Walter
En vildt polemisk bog. Og det er ikke særlig meget min stil, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg må dog erkende, at polemik også har sin berettigelse fra tid til anden. Når det er sagt, så er bogen et uvurderligt redskab for forkyndere – ja, egentlig også for kristne generelt. Den handler om, som titlen indikerer, hvordan man skelner ret mellem lov og evangelie.
- "De fortabte sønners Gud", Timothy Keller
Jeg var overrasket over hvor stærk denne bog var. Den er på den ene side meget afslørende og afklædende. Jeg bliver som menneske afsløret som synder og afgudsdyrker – og samtidig vidunderligt oprejst af Faderens fantastiske, overdrevne, overødslende kærlighed og nåde.
- "Gud, hvorfor sover du?", Leif Andersen
En meget modig bog om den kristnes forhold til lidelse og smerte. Forfatteren lægger ikke fingrene imellem. Gud bliver skældt ud. Gud bliver anklaget. Råbt ad. Og samtidig emmer bogen af en grundlæggende tillid til Guds almagt og nåde. En bog,alle, der arbejder med sjælesorg, bør læse.
- "Et kristenmenneskes frihed", Martin Luther
En rigtig god lille bog om discipelskab. Den handler om, hvordan den kristne på den ene side er fuldstændig fri i alle ting, pga. nåden – og samtidig absolut bundet i alle ting, pga. kærligheden.
- "Tortur – for Kristi skyld", Richard Wurmbrandt
En meget gribende og ærlig bog om det at lide pga. troen på Kristus. Nogle gange har vi kristne det med at glorificerende de lidende kristne – og nogle gange sikkert med rette. Her i bogen får vi et indblik i, hvor frygteligt, nedbrydende og trosødelæggende det også kan være, at være med i den forfulgte kirke. Men samtidig er det dog også en bog om håb og om glæden ved at have sin skat i himlene.
- "Stengrunden", Bo Giertz
En fantastisk kirkehistorisk og troslære-agtig roman. Den er fantastisk medrivende. Og giver et skønt indblik i hvordan Gud har virket gennem generationerne med sit ord, igennem sin kirke. Den er helt klart et must for nye kirkeledere.
- "Fra Helvedes blækhus", C.S.Lewis
En sjælesørgerisk og dogmatisk genistreg. I romanform følger vi lærlingedæmonen, som er ved at finde ud af, hvordan man leder folk bort fra Gud. Bogen viser, at forfatteren har meget stor visdom om både menneskets sind og om kirkens troslære.