Spørgsmål og svar

Ægteskab ml. en kristen og en muslim

Spørgsmål:

Min forlovede og jeg skal giftes til sommer i Tunesien og siden han er muslim har vi valgt at blive viet af en imam og derefter på rådhuset. Jeg har forstået det sådan at en imam giver os begge velsignelse fra Gud til at være sammen. Men har Islam og Kristendom den samme Gud? Og hvad siger islam og kristendommen angående kærlighed og er der nogle ligheder? Jeg er bange for at jeg mister en del af min religion hvis jeg bliver viet af en imam, men får jeg stadig guds velsignelse? Og er denne form for ægteskab fokuseret på begge religioner?   Jeg håber virkelig at høre fra dig. På forhånd tusind tak :)


Svar:

Kære snarlige brud!

Tillykke med forlovelsen :-)

Jeg vil svare dine 4 spørgsmål hver for sig:

"...har Islam og Kristendom den samme Gud?"

Nej. Det er ikke den samme Gud, man dyrker. Den allervigtigste forskel handler om Jesus. Begge religioner har stor respekt for Jesus. Men Islam anerkender hverken hans stedfortrædende død eller hans guddommelighed. Og disse to læresætninger er noget af det mest centrale i kristendommen. Jesu stedfortrædende død handler om, at alle mennesker er syndere. Dvs. alle mennesker mangler den oprindelig fuldkommenhed, som de blev skabte med, og derfor har vi det i os, at synde i ny og næ. Nogle af os begår store og synlige synder - alle af os synder regelmæssigt. Synd i denne sammenhæng skal forstås som, at man bryder Guds bud. Og det er underordnet om det er en syndig handling, noget man siger, eller noget man tænker. Problemet med, at vi er syndere, er at ingen syndere har adgang til Guds paradis. Her er det Jesu stedfortrædende død kommer ind i billedet. Gud var ikke tilfreds med, at vi menesker ikke kunne komme med i Paradiset - derfor sendte han sin søn til jorden for at leve et perfekt, syndfrit liv - og til sidst lod han ham henrette - ikke for sine egne synder, men for at tage straffen for alle menneskers synder. Han blev straffet i stedet for os. Du kan læse mere om dette i en gammel profeti om Jesus. Denne profeti blev faktisk skrevet 700 år før Jesu fødsel, men handler om hans stedfortrædende død: Esajas 53!

I Islam er Jesus en stor profet, ja, en af de største. Men han er ikke Guds søn, sådan som kristendommen hævder. I kristendommen gælder det: Ser du Jesus, så ser du Gud. Dvs. du tror ikke på den Gud, kristendommen tror på, hvis ikke du tror på Jesus som Gud. 

"...hvad siger islam og kristendommen angående kærlighed og er der nogle ligheder?"

Jeg ved desværre ikke nok om Islam til, at jeg kan sige særlig meget om det. Jeg har fået fortalt, at Islam sætter kærligheden højt, og at Koranen roser den mand, der viser sin hustru kærlighed, eller noget i den stil.

Kristendommen har rigtig meget at sige om kærligheden - men ikke kun kærligheden ml. mand og kvinde, men også kærligheden ml. Gud og mennesker, mennesker imellem, ml. forældre og børn osv. Kernen i disse kærlighedsrelationer er dog altid den samme, nemlig kærlighedsbuddet: Du skal elske Gud af alt hvad du er, og din næste som dig selv. Dvs. Kærlighedsforståelsen i kristendommen er altid først og fremmest opofrende og uselvisk. Det betyder dog ikke, at den er selvudslettende; men at man sætter den andens behov over sine egne. Jeg har lyst til at komme med to citater fra Bibelen. Det første er taget fra et kapitel i Bibelen, som ofte er blevet kaldet kærlighedens højsang. Det handler egentlig ikke i første omgang om kærligheden ml. mand og kvinde, men mere om kærligheden til Gud og sine medkristne - Men det er også nogle smukke ord, man kan bruge om den kærlighed, man har til sin partner:

"Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild,
den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.
Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.
Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.
Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op." fra Paulus første brev til Korintherne kapitel 13

Og så nogle vers fra Bibelen som direkte handler om relationen mellem mand og kvinde:

"I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand." fra Paulus brev til Efeserne kap 5

"Jeg er bange for at jeg mister en del af min religion hvis jeg bliver viet af en imam, men får jeg stadig guds velsignelse?"

Personligt ville jeg nok ikke lade mig vie af en Imam, da jeg ikke tror på det samme som ham. Men du mister ikke automatisk noget af din tro, ved at lade dig vie af en Imam. Hvis du begynder at opfatte Imamen som en religiøs autoritet over dig, som kan indvie dig i nogle af Guds hemmeligheder, så er du på vej til at miste din religion. Men det er noget helt andet. Så vidt jeg kan forstå på dig, bliver du ikke viet af en Imam for din egen skyld, men af respekt for din kommende mand og hans religion.

Set fra en kristen synsvinkel, så har Gud opfundet ægteskabet. Og det betyder, at alle ægteskaber, som er indgået på normal vis i forskellige samfund, er ægte ægteskaber. Også et ægteskab hvor to muslimer bliver gift, er et rigtigt ægteskab i Guds øjne. På skabelsesplan er de allerede under Guds velsignelse - dvs. de hører sammen, de kan stifte familie, de har ejerskab over hinanden osv.

Jeg er lidt usikker på hvad du mener, når du spørger, om du stadig får Guds velsignelse. Hvis dit spørgsmål handler om, hvorvidt dit ægteskab rent kristeligt set er gyldigt, så er svaret ja. Men hvis du spørger til, hvorvidt en Imam kan viderebringe den kristne Guds direkte og konkrete velsignelse, så må svaret være nej. Og den får I heller ikke på rådhuset, da man undgår at blande religion ind i ritualet dér.

Men altså, du mister ikke nødvendigvis din tro og religion ved at blive gift med en muslim. Der er selvfølgelig ting, der vil være udfordrende og svære, når man ikke deler grundlivssyn - men det er en helt anden snak.

"...er denne form for ægteskab fokuseret på begge religioner?"

Jeg er ikke 100% sikker på hvad du mener. Men jeg forstår det sådan, at du spørger til, om den vielse, som Imamen står for, fokuserer på begge religioner? Hvis det er det, du spørger om, så tror jeg ikke Imamen vil sige noget om kristendommen. I så fald skal han til at gå på kompromis med sin egen religion. Derfor kan han selvfølgelig sagtens tage mest muligt hensyn til dig og din familie. Men når I bliver viet af en Imam, så skal du regne med en udelukkende muslimsk vielse.

Hvis du meget gerne vil have det kristne med, kunne du overveje at blive viet af en præst i stedet for at blive viet på rådhuset - eller evt. efter ceremonien på rådhuset blive velsignet af en præst.

Held og lykke med det hele, og Guds fred!