Teologi

Søhøjlandets Kirke er en evangelisk luthersk frimenighed.  Det betyder bla., at vi bygger på det samme bekendelsesgrundlag som folkekirken. I den danske folkekirke har man siden reformationen defineret sin tro med udgangspunkt i fem bekendelsesskrifter: den apostolske trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse, den athanasianske trosbekendelse, den augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus. Du kan ved at klikke på følgende link, læse hvad der står i bekendelsesskrifterne: http://www.folkekirken.dk/tro-og-liv/folkekirkens-bekendelsesskrifter/

Vi er medlemmer af ELN's (Evangelisk Luthersk Netværk) M-netværk.
ELN er en forening, der tilbyder inspiration, støtte, udfordringer, tilsyn, vejledning etc. Man kan være privatmedlem af ELN, hvilket vi anbefaler alle i menighed til at være. Men en menighed kan også være medlem - da blir den en del af M-netværket, som er et bredt fællesskab af sogne-, valg- og frimenigheder, samt andre menighedslignende fællesskaber. Du kan læse mere om ELN, samt melde dig som medlem på www.luthersk-netvaerk.dk

Der er blevet udformet et dokument i ELN-regi, som kaldes Odense-erklæringen. Odenseerklæringen er en præcisering af, hvordan man forstår sig som både bibeltro og luthersk. Bibelen er den øverste normgiver for liv og lære. Og i de fem førnævnte bekendelsesskrifter finder vi udtrykt, hvordan vi forstår og udlægger skriftens lære. Odenseerklæringen er både en stadfæstelse og en aktualisering af de klassiske lutherske bekendelsesskrifter.

Du kan downloade og læse Odenseerklæringen her: http://www.luthersk-netvaerk.dk/index.php?option=com_docman&task=doc_download&gid=48&Itemid=31