Jesus eller julemanden?

I den her tid, er der to mænd, som får en del medieplads. De er kendte af offentligheden. Nogle elsker dem, andre hader dem. Fælles for dem begge er, at rigtig mange tænker på dem i december måned.

Der er helt klart ligheder. Man tænker om begge to, at de er gode mennesker – og at de har et helt særligt hjerte for børn. De fremstår begge to som tidsløse på en eller anden måde. Deres tøj passer ikke rigtig ind i vores dagligdag, men samtidig kan det ikke være anderledes. De er begge to mænd. De har begge to skæg. De har begge to et navne, som angiver deres geshäft. De er begge to alvidende. De kan begge to lide at give gaver osv.

Der er er også mange ting, der adskiller dem. Julemanden er overvægtig, det er Jesus ikke. Julemanden har hvidt hår og skæg, det har Jesus ikke (for det meste). Julemanden er fiktiv, Jesus er ikke. Osv. Men det, som for alvor adskiller dem, er hvordan de bruger deres viden om vores gøren og laden. Julemanden belønner dem, som har opført sig ordentligt. Jesus tilbyder sin nåde til alle, der vil tro.

Da jeg var barn, havde jeg e n pakkejulekalender. Hver dag i december – helt indtil den 24., fik jeg en lille pakke. Og nogle gange sagde voksne til mig, at det ville blive spændende at se, om der var slik i pakken eller der var sten. Jeg fik nemlig at vide, at Julemanden kun gav slik til artige børn, de andre fik sten. Jeg fik heldigvis aldrig sten i min pakkekalender, men jeg var bange for, at det kunne ske 🙂

Hvordan er det, vi anskuer Gud? Jeg tror, at vi mange gange har et julemandsbillede af Gud, og ikke et Jesus-billede. Vi ser Gud som en, der belønner de artige og straffer de uartige. Men virkeligheden er, at Gud er ikke som Julemanden, Gud er som Jesus. Ja, Jesus er rent faktisk Gud. Jesus bedømmer os ikke efter om vi er artige eller ej, men om vi vil tage imod hans gave eller ej. Hvis han havde gjort det andet, var der ingen af os, der kunne komme i Paradis. Fordi Jesu og Guds standard er helt anderledes en julemandens. Jesus og Gud sammenligner os ikke med hinanden, men efter sig selv. Vi skal med andre ord være lige så fuldkomne som Gud og Jesus, hvis vi skal være artige nok til at komme i Paradis. Men sådan hænger det heldigvis ikke sammen. Gud sendte sin søn i verden, ikke for at dømme os, men for at frelse os. Og det gjorde han, ved at lade ham leve et fuldkomment liv i stedet for os – for til sidst, at tage vores straf for os, og opleve Guds vrede og helvede på egen krop, for at vi aldrig skal komme til at opleve det. Og alle, som vil tage imod denne Guds julegave, har sikret sig en plads i Paradis. Ikke fordi, de var artige, men fordi Gud er god – og de tog imod den gode Guds redning.

 

Glædelig advent!