Vækkelsesforkyndelse anno 2015???

Ordet vækkelse gi’r mange forskellige slags associationer. For nogle, bliver det til et glædeligt minde fra ungdommen – for andre, et manipulerende pres efter at føle sig på en bestemt måde.

Kort efter, jeg blev omvendt som 17 årig, var der en, der stak en folder i hånden på mig. Den indeholdt en profeti, som en ældre kone fra Norge skulle have fået i 1968. Profetien handlede om de sidste tider, lige inden Jesu genkomst. Der var mange ting i denne profeti, som ku være spændende at vende. Først og fremmest autenciteten. Men dét jeg lader jeg ligge i denne ombæring. Der var dog en påstand i hendes profeti, som jeg aldrig har kunnet slippe. Hun siger, at I de dage vil kirkerne skifte det gamle budskab med talen om synd og nåde, dom og frelse – ud med kulturarrangementer og lykke-kristendom. Altså, klassisk forkyndelse og klassisk lære bliver erstattet af en form for feel-good religiøsitet – og selvhjælps spiritualitet.

Ligegyldigt om profetien er sand eller ej, så er der noget her, som vi ikke bare skal smide fra os. Derimod skal vi hele tiden ransage os selv: Hvordan er vores forkyndelse i dag? Kildrer den? eller stikker den? Jeg er bange for, at vores kristendom i dag ofte falder ind under kildre-kategorien! Vi servicerer og tilfredsstiller.

Når alt det er sagt, tror jeg også der er en modsat grøft. Den grøft, som vore pietistiske fædre nogle gange befandt sig i. Nemlig, at det hele handlede om vore negative følelser. Det handlede om følelsen af skyld og skam! Det handlede om, at forkyndelsen skulle gi dårlig samvittighed. Og når man endelig skammede sig nok – ku man få lov til at få tilgivelsen. Frygt og skam blev motivationen for omvendelse. Klassisk forkyndelse og klassisk lære blev erstattet af feel-bad religiøsitet – og selvhjælpsspiritualitet.

I den menighedsprofil, som blev lavet inden Søhøjlandets Kirke blev stiftet, står der om kirkens vision, at man ønskede en "Gudstjeneste, – med fokus på Gud og et vækkende budskab om Jesus Kristus igennem ordets forkyndelse, dåb og nadver, bøn og lovsang.", "Et vækkende budskab"! Hvad betyder det? I feel-good-kategorien betyder det vel: "En Gudstjeneste, som gi’r et boost af glæde og selvværd!" – og i feel-bad-udgaven betyder det vel: "En gudstjeneste, der får folk til at græde over sig selv, og hade sig selv…" – Hvad så med en ægte bibelsk forståelse? Jo, vi vil en gudstjeneste, som styrker selvværdet, som gerne skaber livsglæde. Og vi ønsker faktisk også en gudstjeneste, som afslører, at vi er fortabte og hjælpesløse uden Gud. Men vi ønsker først og fremmest, at folk må se Jesus. Se ham som den korsfæstede og opstandne frelser, som har sonet verdens synd. Og at enhver, som tror på ham, er frelst og befriet for al skyld. Og kaldet til et liv i efterfølgelse af ham.