Nogle tanker om farisæisme, prædikener etc.

Hvordan skal vi prædike bibelsk i vores kirker i dag? Hvilke udfordinger har vi at kæmpe med? I hvert fald den helt gamle og næsten udødelige farisæisme!

Hvad skal vi prædike i kirken? Hvilket budskab er det, som Gud ønsker vi skal proklamere anno 2011 i Gjern?

Lad os et øjeblik se på, hvad vi i hvert fald IKKE skal prædike:
En gruppe, som Jesus ofte er i konfrontation med, er farisæerne – Hvorfor? Fordi de forkyndte et forkert budskab! Og det væsentligste i dette budskab var, at farisæerne så sig selv i stand til at kæmpe sig frem til frelsen. Men de var ikke dumme. Det handlede ikke om, at de mente, at de kunne holde op med at synde – eller at de kunne blive ligeså hellige som Gud! Men de troede på, at de havde en gnist indeni – en guddommelig gnist, som Gud kunne bygge videre på! Naturligvis afhang frelsen af Gud – men vi skulle hjælpe ham så godt vi kunne! Og når vi blot viste iver og engegement, så ville Gud se på vores hjerter – og se den gnist, som brændte der – og derfor frelse os!
Der er en stor fare for farisæisme i dag også – og der er forkyndere, som prædiker, at Gud ser ind i vores hjerter – og dér ser han, hvor meget vi mener det eller ej – og de mest brændende – dem kalder han sine børn. Men dette er ikke Guds ord, dette er farisæisme!
Farisæerne havde dog fat i noget. Det er rigtigt, at Gud ser ind i vores hjerter – men ikke for at lede efter en eller anden fromhedsgnist, men for at se om vi har et knust hjerte, en bøjet ånd – han ser efter, om vi er magtesløse – og derfor fuldstændig afhængige af hans indgriben!
Prøv fx og læs Salme 51! David har begået noget af de mest grufulde man kan forestille sig! Han har syndet – og endda så ekstremt, at der ikke findes soning for det i moseloven! Han har syndet overlagt – fuldstændig med vilje – og overfor loven, er der kun én vej for ham: Døden! Og det digter han om i Salme 51 – han siger, at Gud ikke vil tage imod brændeofre og tyre etc. – Gud vil simpelthen ikke have de her forøsg på at virke from – de her forsøg på at dække over ens synd! Men én ting kan Gud ikke vende sig væk fra: "Et sønderknust hjerte!"

Der ligger en stor formaning i det her! Hvordan prædiker vi om hjertet i vores kirker? Prædiker vi, at Gud i vores hjerter ser en gnist af guddommelighed og håb? Eller prædiker vi om stengrunden? Om det kolde stenhjerte, som møder os dér? Misforstå mig nu ikke – Jeg siger ikke, at det er forkert at prædike om Guds kærlighed – og at vi er skabte i hans billede! Nej, det ville være forkert at lade være med at prædike om disse ting – Men hvis vi standser ved det! Hvis vi undlader synden og loven og dommen – så er der kun det farisæiske budskab tilbage – og det fører os ikke ind i Guds rige!

Det er alvorlige sager det her!

Vi har for nyligt haft en prædikenserie i kirken over Luk 15! Her standsede vi bla.a ved ded den ældste af de to fortabte sønner! Hans problem var jo ligepræcis det her – farisæismen!
Hvad kan vi gøre, for ikke at ende i sådan en trosopfattelse – og ikke ende i at prædike således?

Jamen, vi må vel holde os til teksten? Holde os til Guds ord!!! Vi vil forkynde ligeså klart og tydeligt om dommen og synden, som Bibelen gør – og vi vil forkynde lige så herligt og overdådigt om Guds nåde og krælighed som Guds ord gør.