Jesus opgiver ikke, selv om vi mister modet…

Inden gudstjenesten… (2 s. e. påske)

I dag var Laila, børnene og jeg taget til gudstjeneste i randers i Kronjyllands Valgmenighed (http://www.kvm-randers.dk/). Præsten, Peter Kofoed Herbst, prædikede ikke over søndagens tekst; men tog i stedet udgangspunkt i en anden påskerelateret tekst, nemlig fra Luk 24 – fortællingen om de to Emmaus-vandrere!
Her sagde Peter noget indledningsvis, som virkelig talte stærkt til mig. Han sagde, at her ser vi to personer, som har forladt det kristne fællesskab – de har forladt menigheden. Deres drømme er knuste. Håb og forventning er afløst af tvivl og mismod. Men disse mennesker valgte Jesus at slå følge med!
Det kunne være, at vi villa lade sådanne personer fare i vores fællesskaber. Det kan være, at vi ville opgive dem. Men Jesus gør ikke! Han slår følge med dem – også selv om de ikke kan se hvem han er – og han underviser dem udfra Guds ord, om hvem han er.

Om ikke så længe har vi 2. søn. efter påske. Og til den søndag er evangelieteksten om Jesus som den gode hyrde. Hvad kendetegner den gode hyrde i evangelieteksten? At han sætter sit liv til for fårene! Kender du en bonde, som vil give sit liv for en af sine søer? Eller en landmand, som hellere lod slagteren tage landmanden selv under slagtekniven, end oksen? Sandsynligvis ikke! Men sådan en hyrde er Jesus!
Han er anderledes! Han er provokerende! Han er fantastisk opofrende og kærlig!

Her er en video, som handler om en mellemøstlig hyrde. Hyrderne, som var rundt omkring i Israel, dengang Jesus proklamerede, at han var den gode hyrde, har sikkert været hyrder på en lignende måde som denne.