Inden gudstjenesterne… (påske 2011)

Snart går vi ind i den stille uge. Men først skal vil lige byde kongen velkommen på palmesøndag. Det er underligt med palmesøndag. Der sker en hel del paradoskale ting. Jesus blir hædret, men ikke af eliten! Hans ridedyr er et arbejdsæsel, og ikke en stolt hingst. Jesus ønsker ikke verdslig magt, men folket ønsker at krone ham! Endelig, så ved han udmærket hvad der venter ham skærtorsdag og langfredag. Han ved, at han vil blive fristet, angst, svigtet og forladt. Han ved, at han skal pines, dø og gå fortabt. Alligevel… er han sagtmodig – han er ydmyg… og stille. I Es 53 står der en bemærkelsesværdig ting: "Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund." Jeg har set en hel del halvvoskne lam blive både klippet og slagtet. Jeg har aldrig tænkt over, at de skulle være stille mens det sker. Måske, når de bliver klippet. Men de bræger da på livet løs, når de skal til at slagtes. Men Es 53 handler ikke om får! Det handler om Jesus. Og det handler om, at han er fuldstændig anderledes end de almindelige offerdyr! Han er ikke som de almindelige påskelam! Nej, han er stille, når han føres til slagtning! Han lader dem korsfæste sig. Det danske ord påske, kommer af det hebraiske Pesach, som betyder ‘forbigang’ – eller ‘passover’, som englænderne kalder det. Det spiller naturligvis på den begivenhed, som skete i forbindelse med den tiende plage i Egypten. Faroao havde fået at vide, at hvis han ikke ville lade Israels folk gå, så ville Gud lade denne grufulde plage kommer over Egypten. Han ville lade dødsengelen komme, og tage hvert eneste førstefødt drengebarn i hele landet. Dog ville Israels børn gå fri, hvis de lod slagte et påskelam, og smøre blodet fra lammet på dørstolperne til deres hus. Når de var dækket af blodet, ville dødsengelen gå forbi (pesach) – for døden havde allerede ramt dette hus. Hele menneskeheden er ramt af en lignende plage. En dag kommer dommedag over os alle sammen. Og da er det som om, at dødsengelen igen går rundt og kræver sine. Men også vi har et påskelam: Jesus Kristus! Han gik i døden i stedet for os. Og når vi er dækket af hans blod, så går vi fri af dommen. Dommen går forbi os (pesach). Jesus var dog ikke BLOT et offer! Han er også en sejrsherre. Esajas siger om ham: "Derfor giver jeg ham del med de store, med de mægtige deler han bytte…". Sl 22, som også handler om Jesu kors, har en lignende afslutning. Og vi ved i dag konkret hvad det betyder. JESUS OPSTOD!!! Jesus lever, og graven brast! Han ikke bare sonede vores skyld. Han bankede døden, så den ikke længere har noget magt, hverken over ham, eller os, der vil tage imod hans gave i tro. Glædelig, glædelig påske! Kristus er opstanden! Ja, sandelig, han er opstanden!